van Dijk's Dinosaurus Sted

De store sumpøgler

Mussaurus

 




Senest revideret den 29. maj 2004
Navn Mussaurus Korte fakta

Typebeskrivelse

Bonaparte og Vince, 1979
Tidsperiode Sen Trias
Taxonomi Saurischia, Sauropodomorpha, Prosauropoda, Plateosauridae
Fundsteder Argentina
Længde Knap 25 cm ! (Antagelige en unge)
Højde ?
Vægt ?
Føde Planteæder



Bonaparte, José F. & Martin Vince, 1979. El hallazgo del primer nido de dinosaurios Trásicos (Saurischia, Prosauropoda), Triásico Superior de Patagonia, Argentina. Ameghiniana 16, nos. 1-2, pp. 173-182.

Etymologi:
Mussaurus betyder "museøgle", efter latinske mus 'mus' + græske sauros 'firben/øgle'.
Navngivet efter dyrets lille størrelse (25 cm), selvom fossilet er fra en juvenil.

Artsliste:
Mussaurus Bonaparte & Vince, 1979
   M. patagonicus Bonaparte & Vince, 1979 (slægtens typeart)

Det kendte, fossile materiale omfatter mere end 10 skeletter, nogle komplette, fire hoveder, ungdyr og voksne, æg.

Slægten blev opstillet på baggrund af et meget ungt individ, der ikke er større, end at det kan ligge i et par håndflader. Dette fossil af en unge blev fundet i det nordlige Santa Cruz, Patagonien i Argentina. Det lå i lag, der kan henføres til El Tranquille Formation. Sammen med fossilet fandtes en rede med to fossile æg og et antal knogler.

Bonaparte og Vince angav i deres beskrivelse af slægten, at Mussaurus opviser visse primitive træk. Eksempelvis ligner halshvirvlerne dem hos Lagosuchus. Ryghvirvler, bækken og bagben ligner de samme hos prosauropoderne Plateosaurus og Riojasaurus. Visse træk i hovedet minder om lignende træk hos sauropoden Camarasaurus. De to forfattere blev derfor overbevist om, at prosauropoder og sauropoder deler en fælles forfader.

Fra fundlokaliteten blev der også udgravet flere skeletter, der i størrelse svarer til halvt udvoksede individer på tre meter i længden. Disse blev først henført til en uspecificeret art af Plateosaurus, men er måske individer hørende til Mussaurus. De mangler endnu en videnskabelig beskrivelse. Foreløbig er Mussaurus placeret i familien Plateosauridae.


Mussaurus. Videnskabelige referencer

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address