van Dijk's Dinosaurus Sted

De store sumpøgler

Barosaurus

 




Senest revideret den 23. september 2004
Navn Barosaurus Korte fakta

Typebeskrivelse

Marsh, 1890
Tidsperiode Sen Jura
Taxonomi Saurischia, Sauropodomorpha, Sauropoda, Diplodocidae
Fundsteder USA: Black Hills i South Dakota
Østafrika ?
Længde 24 meter (op til 27 m)
Højde 12 meter
Vægt 22,5 tons
Føde Planteæder



Typebeskrivelsen for Barosaurus findes her:
Marsh, O. C., 1890. Description of new dinosaurian reptiles. Amer. Jour. Sci. 3, pp. 81-86, med pl. i.

Etymologi:
Barosaurus betyder "tung øgle", efter græske barys 'tung' + græske sauros 'firben/øgle'.

Artsliste:
Barosaurus Marsh, 1890
   B. lentus Marsh, 1890 (slægtens typeart)
  ?B. africanus (Fraas, 1908)
   B. gracilis (Janensh, 1961)

Kendt, fossilt materiale omfatter mere end otte ukomplette skeletter uden hoved, hovedelementer, mange isolerede lemmeknogler, meget materiale fra postkranium, fra voksne og ungdyr.

Barosaurus var meget lang og tildels sjælden. Slægten blev opstillet på baggrund af et ufuldstændigt skelet, der blev fundet i lag fra Morrison Formation, Meade County, Piedmont, South Dakota, USA.

I statur mindede Barosaurus om Diplodocus, men blev af Marsh adskilt fra denne slægt ved karaktertræk i halehvirvlerne. Senere har det vist sig, at de to slægter bedst adskilles ved træk i halshvirvlerne, f.eks. er disse 33% længere hos Barosaurus, end de er hos Diplodocus.

Barosaurus var en meget specialiseret sauropod med slanke ben; den kunne måle op til 27 meter i længden. Som nævnt har den lignet Diplodocus, men bagbenene var kraftigere hos Barosaurus, ligesom halen var kortere og halsen længere.

På American Museum of Natural History findes en fantastisk opstilling af Barosaurus og en angribende Allosaurus. Barosaurus har rejst sig på bagbenene fægtende med forbenene mod rovdinosauren, måske i et forsøg på at forsvare sine unger. Imponerende opstilling, der dog skabte nogen debat! Ikke alle palæontologer tror på, at Barosaurus kunne rejse sig op på bagbenene på denne måde.

Barosaurus africanus, der er beskrevet på baggrund af fossilt materiale fra Tendaguru aflejringer i Tanzania, Afrika, er muligvis ikke en 'rigtig' Barosaurus ifølge nye studier af fossilerne (Remes, 2004).
Diplodocidae (Sauropoda, Diplodocoidea), hvis medlemmer er sauropoder fra Sen Jura, synes at være begrænset til Nordamerika og Europa, altså det daværende superkontinent Lauasia. Imidlertid skiller en enkelt art sig ud, nemlig Barosaurus africanus fra det sydligere superkontinent Gondwana, hvilket er overraskende, idet palæontologer mener, der eksisterede et hav mellem Lauasia og Gondwanaland i Jura. Dette hav må nødvendigvis have forhindret landlevende dyrs vandringer mellem de to superkontinenter.

Kristian Remes, der er forsker ved Institut für Palaeontologie, Museum für Naturkunde der Humboldt-Universität i Berlin, har på The Annual Symposium of Vertebrate Palaeontology and Comparative Anatomy i 2004 fremlagt resultaterne af sine studier af det fossile Barosaurus-materiale fra Tendaguru.
Remes konkluderer, bl. a. ud fra typematerialets kranium og de anteriore halehvivler, at fossilerne ganske rigtigt tilhører underfamilien Diplodocinae, men at de ikke kan henføres til slægten Barosaurus eller nogen anden nordamerikansk slægt.
Derfor, mener Remes, bør det tilgængelige navn, Tornieria africana Sternfeld, benyttes til dette materiale fra Tendaguru.
En foreløbig fylogenetisk analyse, fremfører Remes, viser Tornieria africana som en søstergruppe til den gruppe, hvortil de nordamerikanske arter af Diplodocus og Barosaurus hører.


Barosaurus. Videnskabelige referencer

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address