![]() |
De store rovøgler |
Dilophosaurus |
|
|
|||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Welles, Samuel P., 1970. Dilophosaurus (Reptilia, Saurischia), a new name for a dinosaur. Journal of Paleontology 44, p. 989.
Typebeskrivelsen for Dilophosaurus sinensis findes her:
Hu, Shaojin, 1993. A new Theropoda (Dilophosaurus sinensis sp. nov.) from Yunnan, China. Vertebrata Palasiatica 31(1), pp. 65-69.
Artsliste: Dilophosaurus Welles 1970 D. wetherilli Welles 1970 (slægtens typeart) D. sinensis Hu 1993
|
|
| Dilophosaurus. Blyantstegning ved Arthur Weasley. Copyright © Arthur Weasley. Licenseret under GNU Free Documentation License, Version 1.2. |
|
Dilophosaurus wetherilli blev først beskrevet af Samuel Welles i 1954 under navnet Megalosaurus wetherilli på baggrund af tre individer, han udgravede i 1942. Det var en Navajo indianer ved navn Jesse Williams, der i 1940 opdagede det første af disse tre individer. I 1964 fandt Welles et nyt og bedre bevaret skelet af et voksent individ, og han kunne se, at der var tale om en helt ny theropodslægt. Welles foreslog da i 1970 det nye navn Dilophosaurus til det fundne materiale. Dilophosaurus er en ceratosaur beslægtet med den kraftigere byggede Ceratosaurus og den lille, elegante, langhalede Coelophysis fra Trias. |
||
| Dilophosaurus model udstillet på Experimentariet, København år 2002. Foto copyright © Jan C. van Dijk 2002. |
|
Dilophosaurus var en hurtigtløbende top-predator i Tidlig Jura. Som andre theropoder var den bipedal (gik på to). Den havde kraftige bagben og meget fleksible hænder, der kunne gribe om byttet. Fødderne var forsynet med kraftige kløer. Som Coelophysis havde den en forholdsvis lang hale. På hovedet sad to kamme, hvis funktion stadig diskuteres. Muligvis var de to kamme vigtige i parringsritualet og territorialadfærden. Flere individer af Dilophosaurus har sikkert levet og jaget sammen i småflokke eller familiegrupper. |
||
| Samme model. Experimentariet, København år 2002. Foto copyright © Jan C. van Dijk 2002. |
|
Dilophosaurus-modellen her til venstre er bygget i størrelsesforholdet 1:35 af voksenstørrelsen. Hændernes fire fingre ses tydeligt. Et antal af fire fingre er karakteristisk for ceratosaurerne. Den 4. finger er dog rudimentær. Den 1. finger kunne vendes mod de andre, og dyret har dermed kunnet gribe om ting. Fødderne havde fem tæer, men de to af dem var meget rudimentære. Fødderne var bygget som hos andre theropoder, hvor den 3. tå var længere, end de øvrige. |
||
| Dilophosaurus-model fra CM STUDIO. Foto copyright © CM STUDIO. |
|
Præmaxilla (forrest på snuden) var meget løst forbundet med maxilla (som var den primære tandbærende knogle i overkæben). Dette træk var karakteristisk for de fleste ceratosaurer. | |
| Samme model. Foto copyright © CM STUDIO. |
|
Dilophosaurus | |
| Dilophosaurus Rekonstruktion. Foto copyright © Mundo Zoo. |
| van Dijk's Dinosaurus Sted |
| De store rovøgler | | De store sumpøgler | | Kamøgler og panserøgler | | Ornithopoder | | Næsehornsøgler |
| Nye opdagelser og udgravninger | | Hvorfor uddøde de? | | Dinosaurforskningens historie |
| Hvad kendetegner dinosaurer? | | Dinosaurer i skønlitteraturen | | Dinosaurer på museum |
| Foreninger/stenklubber/selskaber | | Dinosaurer på frimærker | | Skriftlige ressourcer | | Billedgallerier |
| Liste over omtalte slægter | | Oprindelse og levevis | | Knoglelære (osteologi) |
| Flyveøgler | | Marine krybdyr i Mesozoikum |
| Dinosaurus side for børn |
To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address