van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler

Dilong paradoxus

 




Senest revideret den 11. februar 2007

Navn Dilong paradoxus Korte fakta

Typebeskrivelse

Xu, Norell, Kuang, Wang, Zhao & Jia, 2004
Tidsperiode Nedre Kridt, 139-128 millioner år siden
Taxonomi Saurischia, Theropoda, Coelurosauria, Tyrannosauroidea
Fundsteder Yixian Formation, Lujiatun, Beipiao, Liaoning distriktet, Kina
Længde 1,6 meter
Højde 70 cm
Vægt ? kg
Føde Kødæder



Typebeskrivelsen for Dilong paradoxus findes her:
Xu, X., M. A. Norell, X. Kuang, X. Wang, Q. Zhao & C. Jia, 2004. Basal tyrannosauroids from China and evidence for protofeathers in tyrannosauroids. Nature 431 (07 October 2004), pp. 680-684.

Etymologi:
Dilong paradoxus betyder "den paradoksale kejserlige drage", efter kinesiske di 'kejser' + kinesiske long 'drage' + græske paradoxa 'overraskende påstande, (tilsyneladende) selvmodsigelser'.
Artsepitetet sigter til dette dyrs overraskende morfologiske træk.


Artsliste:
Dilong Xu, Norell, Kuang, Wang, Zhao & Jia, 2004
   D. paradoxus Xu, Norell, Kuang, Wang, Zhao & Jia, 2004 (slægtens typeart)

Holotypematerialet, museumsnr. IVPP (Institute of Vertebrate Paleontology and Paleoanthropology, Beijing) V14243, består af et semi-artikuleret skelet med et næsten komplet kranium.

Henført, fossilt materiale: IVPP V14242, et næsten komplet kranium og associerede, presacrale hvirvler; TNP01109 (i samlingerne på Tianjin Museum of Natural History), et delvist kranium. Endvidere henfører forfatterne IVPP V11579 til dette taxon under det forbehold, at materialet efter nøjere studium kan vise sig at tilhøre endnu en art af slægten Dilong.



Det fossile materiale med katalognr. IVPP V11579 var ret fragmentarisk. Det blev indsamlet fra det skønsmæssigt 125 millioner år gamle 'grey shale' lag i Yixian formationen på lokaliteten Zhangjiagou, Beipiao i den vestlige del af Liaoning.
Som nævnt kan dette materiale repræsentere endnu en art af Dilong.
På halen ses spor af hudfilamenter, der sidder i en vinkel af 30-45o i forhold til halehvivlerne. Hudfilamenter ses også bevaret på den bageste del af den venstre underkæbe. Hudfilamenterne på de yderste halehvirvler er over 20 mm lange. De er forgrenede, men forfatterne angiver, at strukturen af denne forgrening ikke kan fastslås.



Dilong paradoxus er en lille tyrannosaurid, der opviser både primitive og avancerede træk. Kraniet har afledte træk, der minder om tilsvarende hos mere afledte tyrannosaurider (det minder en hel del om kraniet hos juvenile tyrannosaurider), hvorimod resten af skelettet har primitive træk, der leder tanken hen på basale coelurosaurer. Armene er forholdsvis lange; hånden har tre fingre. Avancerede (afledte) tyrannosaurider har relativt korte arme med hænder, der er tofingrede.
Klik for stort billede
Dilong paradoxus Xu, Norell, Kuang, Wang, Zhao & Jia, 2004.
Copyright © Portia Sloan/National Geographic Society



Klik for stort billede, 58 KB
Dilong paradoxus. Foto af model taget ved udstillingen "Dinosaurs: Ancient Fossils, New Discoveries", American Museum of Natural History i New York, USA.
Foto ved Dinoguy2.
This image has been released into the public domain by its author, Dinoguy2.



Læs også følgende på min nyhedsside:
8. oktober 2004 Forfader til Tyrannosaurus rex var dækket af dun


Dilong paradoxus. Videnskabelige referencer

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address