van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler

Baryonyx walkeri

 




Senest revideret den 6. marts 2007

Navn Baryonyx walkeri Korte fakta

Typebeskrivelse

Charig & Milner, 1986
Tidsperiode Tidlig Kridt 127-121 millioner år siden
Taxonomi Saurischia, Theropoda, Tetanurae, Spinosauroidea, Spinosauridae
Fundsteder England: Smokejack's Brickworks pit i Ockley, Surrey.
Spanien
Længde 9,5 meter (måske op til 12 meter)
Højde 3 meter
Vægt 1,5 - 2 tons (måske op til 3 tons)
Føde Kødæder



Typebeskrivelsen for Baryonyx walkeri findes her:
Charig, Alan J., & Angela C. Milner, 1986. Baryonyx, a remarkable new theropod dinosaur. Nature (London) 324 (No. 6095), p. 359-361.

Etymologi:
Baryonyx walkeri betyder "Walker's tunge klo", efter græske barys 'tung, stærk' + græske onyx 'klo, rovfugleklo'.
Navngivet efter William J. Walker, der fandt den første rest efter dyret, en kolossal klo.

Artsliste:
Baryonyx Charig & Milner, 1986
   B. walkeri Charig & Milner, 1986 (slægtens typeart)

Det kendte, fossile materiale, som også er holotypen, omfatter de to premaxillae siddende sammen, noget af den venstre maxillae, dentale med tænder samt få andre knogler fra kraniet, axis og flere andre halshvirvler, nogle ryg- og én halehvirvel, ribben fra hals og ryg, gastralier, skulderblad, ravnenæbsbenene, knogler fra for- og bagben, muligvis også gastrolitter.

Klik for stort billede
I januar 1983 gjorde en engelsk fossilsamler ved navn William J. Walker et skelsættende fund, efter sigende det vigtigste palæontologiske fund i Europa i 1900-tallet. I en grusgrav i det sydlige England opdagede han en kæmpestor, seglformet klo, der målte 31 cm langs den ydre kurve!

Kloen blev bragt til British Museum of Natural History i London, hvor den øjeblikkeligt tiltrak stor opmærksomhed blandt forskerne. Umiddelbart mente man, at kloen havde siddet på foden af en gigantisk tyrannosaur-lignende dinosaur, som hurtigt fik kælenavnet 'Claws'. En anden formodning gik på, at kloen havde siddet på fodens 2. tå af en ukendt, kæmpestor dromaeosaur.


Klik for stort billede, 82 KB
Baryonyx. Natural History Museum, London.
Foto: Ballista.
Licenseret under GNU Free Documentation License, Version 1.2.

Fundstedet blev inspiceret, og i 1983 påbegyndtes en udgravning. Næsten halvdelen af skelettet, 9,5 meter langt, blev fundet, herunder også dele af kraniet, ben, hænder og bækken.


Klik for stort billede, 75 KB
Baryonyx model. Natural History Museum, London.
Foto: Ballista.
Licenseret under GNU Free Documentation License, Version 1.2.

Fundet daterer sig til Tidlig Kridt for mellem 121 og 127 millioner år siden.
Dyret blev videnskabeligt beskrevet af Charig og Milner i 1986. De to forfattere opstillede en ny slægt og ny art, Baryonyx walkeri. Forfatterne opstillede ligeledes en ny familie til arten, nemlig Baryonichidae. Man mener nu, arten bør inkluderes i familien Spinosauridae, der bl.a. omfatter den meget nærtstående (identiske?), men større, Spinosaurus fra Afrika og en anden spinosaur fra Sydamerika.

Klik for stort billede
Rekonstruktion af Baryonyx walkeri efter Gregory Paul (1988).


Klik for stort billede
Baryonyx walkeri har været 10 meter lang, måske endda op til 12 meter.


Baryonyx walkeri havde langstrakte, flade kæber med skeformet snude - meget lig krokodillers. Den store klo har siddet på hånden og altså ikke på foden, som tesen var ved fundet af den i 1983. Der er derfor hverken tale om en tyrannosaur eller dromaeosaur.

Baryonyx walkeri havde stærke arme, og dyret har muligvis kunnet gribe store fisk med sin kraftige håndklo og flå dem i mindre stykker, der så kunne sluges.
Klik for stort billede
Baryonyx walkeri model udstillet på Experimentariet, København år 2002.
Foto copyright © Jan C. van Dijk 2002.

Foruden fisk har Baryonyx også levet af ådsler og andre, mindre dinosaurer, hvis de har været indenfor rækkevidde.

Baryonyx walkeri havde hele 128 tænder, mod 64 hos carnosaurerne. overkæben havde dobbelt så mange, som underkæben.
Klik for stort billede
Baryonyx walkeri model udstillet på Experimentariet, København år 2002.
Foto copyright © Jan C. van Dijk 2002.

Det sydlige England var i Tidlig Kridt betydeligt varmere end nu, måske subtropisk.
Den fundne Baryonyx må have levet i floddeltaer, baseret på fundomstændighederne. I dette miljø fandtes også mange individer af den planteædende dinosaur, Iguanodon. Der levede store, op til fire meter lange, fisk i floderne, og man har fundet de karakteriske, firkantede og kraftige skæl fra fiskeslægten Lepidotes i maveregionen af Baryonyx fra Surrey.
Klik for stort billede
Baryonyx walkeri model udstillet på Experimentariet, København år 2002.
Foto copyright © Jan C. van Dijk 2002.


Baryonyx walkeriVidenskabelige referencer

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address