van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler

Afrovenator abakensis

 




Senest revideret den 20. januar 2007

Navn Afrovenator abakensis Korte fakta

Typebeskrivelse

Sereno, Wilson, Larsson, Dutheil & Sues, 1994
Tidsperiode Tidlig Kridt (Hauterivien - Barremien), 132 - 121 mio år siden
Taxonomi Saurischia, Theropoda, Tetanurae, Carnosauria, Allosauridae
Fundsteder Afrika: Niger (nær In Abaka)
Længde 8-9 meter
Højde 3 meter
Vægt 1300 kg (op til 2000 kg)
Føde Kødæder



Typebeskrivelsen for Afrovenator findes her:
Sereno, P. C., Wilson, J. A., Larsson, H. C. E., Duthiel, D. B & H-D. Sues,, 1994. Early Cretaceous dinosaurs from the Sahara. Science 266, pp. 267-271.

Etymologi:
Afrovenator abakensis betyder "den afrikanske jæger fra In Abaka", efter latinske Afr- (Afer) 'fra Afrika' + latinske venator 'jæger' + abakensis 'fra In Abaka'.

Artsliste:
Afrovenator Sereno, Wilson, Larsson, Dutheil & Sues, 1994
   A. abakensis Sereno, Wilson, Larsson, Dutheil & Sues, 1994 (slægtens typeart)

Det kendte, fossile materiale, som også er holotypen, omfatter et forholdsvist komplet skelet med kranium, der dog mangler det meste af underkæben.

Der findes et opstillet skelet af A. abakensis (dog i en afstøbning af de originale, fossile knogler), hvor de manglende knogler fra fundet er rekonstruerede på baggrund af tilsvarende knogler hos Allosaurus. Dette opstillede skelet kunne ses i 1994-95 på Harold Washington Library Center i Chicago, USA. Skelettet måler otte meter i længden.


Afrovenator abakensis
© Sereno, Project Exploration

Et forskerteam fra University of Chicago (USA) under ledelse af palæontologen Paul Sereno fandt et ret komplet skelet af denne rovdinosaur i Nigers del af Sahara-ørkenen. Det var tilbage i 1993. Ganske nærved og associeret med rovdinosauren udgravede holdet en ubeskrevet sauropod, der synes beslægtet med Camarasaurus.

Afrovenator abakensis minder mere om den nordamerikanske rovdinosaur Allosaurus end om de store rovdinosaurer i Sydamerika. Allosaurus levede i Sen Jura (Oxford) for 160 millioner år siden. Derfor må der have været en forbindelse mellem Afrika og Nordamerika i perioden 160 - 130 milioner år siden. Opbrydningen af Pangaea skete altså ikke så tidligt, som hidtil antaget.
Paul Sereno mener selv, at der i det mindste har været en efter opbrydningen af Pangaea vedholdende landbro mellem Europa og Afrika, der har forhindret en isoleret evolution af en særegen sydlig dinosaurfauna.

Afrovenator abakensis
© The Science Libraries Geophysical Sciences, University of Chicago

Afrovenator abakensis havde et temmeligt 'fladt' kranium med kun antydninger af vingelignende horn over øjnene. Skelettet antyder, at dyret var mere spinkelt og graciøst end f.eks. Allosaurus. I kæberne sad 60 knivbladsformede, savtakkede tænder, der målte 5 cm i længden.
Hændernes tre fingre var forsynede med stærke, seglformede kløer, der nok har været brugt til fastholdelse af byttedyret under drabet.

Klik for stort billede, 421 KB
Afrovenator abakensis.
Rekonstruktion ved Mariana Ruiz Villarreal.
This image has been released into the public domain by its author, Mariana Ruiz Villarreal.


Afrovenator abakensis. Videnskabelige referencer

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address