van Dijk's Dinosaurus Sted

	Flyveøgler
	Pterodactylus
	Beskrivelse

Senest revideret den 7. februar 2004

Navn

Pterodactylus

Korte fakta

Typebeskrivelse	Rafinesque, 1815
Tidsperiode	Sen Jura, 150-144 millioner år siden
Taxonomi	Pterodactyloidea, Pterodactylidae
Fundsteder	Europa: Solnhofen litografiske skifer (sydlige Tyskland), Frankrig, England, Tanzania
Hovedets længde	Omkring 8,5 cm
Længde inkl. hovedet	? cm
Vingefang	Op til 1,2 meter
Føde	Små dyr, insekter, fisk

Etymologi:
Pterodactylus betyder "ving-finger", efter græsk pteron 'vinge' + græsk daktylos 'finger'.
Pterodactylus er en latinisering af Cuvier's i 1809 foreslåede navn, 'Ptero-Dactyle', som sigtede til den stærkt forlængede 4. finger til støtte for vingen.

Slægten Pterodactylus omfatter fire valide arter og et dusin tvivlsomme arter.
De valide arter er:
Pterodactylus antiquus (von Sömmering, 1812) Lydekker, 1888
Pterodactylus elegans Wagner, 1861
Pterodactylus kochi (Wagner, 1837) von Meyer, 1859
Pterodactylus micronyx von Meyer, 1856

Arterne i slægten Pterodactylus var alle små. Der er fundet mange særdeles velbevarede fossile eksemplarer, bl. a. i den litografiske skifer i Solnhofen, Tyskland. En del af disse viser også aftryk af hud (med hårlignende strukturer!), hvoraf man kan slutte, at de havde ret smalle vinger, der var fastgjort til lårene og altså ikke til anklerne, som hidtil troet.

Kunstner?
Copyright © 'Pterossauros' ?

De havde tilsyneladende også en skindpose under kæberne, mindende om pelikanernes, omend meget mindre.

Slægten Pterodactylus kendes fra Europa og Tanzania i lag fra Sen Jura.

Føden har sikkert bestået af fisk, insekter og forskelige små dyr, de har gravet frem af den bløde jord ved hjælp af deres lange, smalle kæber. jeg forestiller mig, at en art som Pterodactylus kochi i store flokke har søgt føden i vadehavslignende, dyndede, tidevandsoverskyllede områder. Her har de fløjet og gået omkring, og som vore dages vadefugle ihærdigt stukket kæberne ned i silten efter sandorme, muslinger og snegle.

Kunstner?
Copyright © 'Pterossauros' ?

Pterodactylus-arterne har muligvis kunnet gå omkring på alle fire, idet de da har støttet sig på vingerne frie kløer, som det er vist på tegningen til venstre. Nye fund af fossile pterosaur-fodspor støtter denne idé.
Da vingerne var fasthæftet på lårene, har benene dog været fri til gang eller løb på to.

Kunstner?
Copyright © National Dinosaur Museum

Kraniet hos Pterodactylus antiquus var relativt langt og lige, og på underkæben sad en lav, kamformet forhøjning. Arten havde kun otte par ribben (mod normalt 11 par), og torsoen var da også relativt kort. Vingefanget var op til 120 cm; vægten lå vel på omkring 200 gram.

Pterodactylus antiquus
Copyright © Juergen Harf 2000 / PterosaurSite

von Sömmering beskrev arten Ornithocephalus antiquus i 1812, men i 1888 opdagede Lydekker, at det fossile materiale hørte til Cuvier's (1809) 'Ptero-Dactyle', svarende til Rafinesque's (1815) Pterodactylus. Lydekker flyttede derfor O. antiquus til slægten Pterodactylus. Helt korrekt skal artsnavnet derfor angives som Pterodactylus antiquus (von Sömmering, 1812) Lydekker, 1888.

Det skal iøvrigt lige nævnes, at det fossile materiale af en flyveøgle, som den berømte franske naturforsker og anatom, Cuvier, havde fat i her, blev fundet allerede i 1784 i den litografiske skifer i Solnhofen (Bayern, Tyskland). Det var den italienske naturhistoriker Cosmo Alessandro Collini, der hermed fandt det første kendte eksemplar af en flyveøgle.
I starten troede man, det drejede sig om et i havet levende dyr!

Pterodactylus elegans.
Vingefanget var på blot 25 cm; vægten lå på ca. 20 gram.

Pterodactylus micronyx.
Vingefanget var på blot 30 cm; vægten lå på ca. 30 gram.

Til venstre ses en afstøbning af et særdeles velbevaret fossilt eksemplar af Pterodactylus kochi. Målestokken foroven måler 5 cm, og hovedets længde er omkring 8,5 cm.
Til højre ses en koloreret udgave af det samme fossile individ.

Da dette individ døde, blev det hurtigt dækket af meget finkornede aflejringer, før ådselsædere fik fat på det. En langsom og uforstyrret fossileringsproces kunne begynde.

Pterodactylus kochi. Samme individ. Nærbillede af de tandbesatte kæber.
Pterodactylus kochi var en lille pterosaur med vingefang mellem 35 cm og 80 cm. Vægten har ligget på omkring 50 gram! Væsentligt mindre, end en fugls med samme vingefang.

På billedet til venstre ses flere individer af Pterodactylus. Desuden ses en Dimorphodon nederst til højre.

Pterodactylus
Tidlig rekonstruktion

Pterodactylus. Videnskabelige referencer

Tilbage til Flyveøgler - Klassifikation

Levevis |

Nyheder |

Site Map

Er der nyt?

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler |

De store sumpøgler |

Kamøgler og panserøgler |

Ornithopoder |

Næsehornsøgler

Nye opdagelser og udgravninger |

Hvorfor uddøde de? |

Dinosaurforskningens historie

Hvad kendetegner dinosaurer? |

Dinosaurer i skønlitteraturen |

Dinosaurer på museum

Foreninger/stenklubber/selskaber |

Dinosaurer på frimærker |

Skriftlige ressourcer |

Billedgallerier

Liste over omtalte slægter |

Oprindelse og levevis |

Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler |

Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address

Flyveøgler

Pterodactylus

Beskrivelse