van Dijk's Dinosaurus Sted - Flyveøgler

	Flyveøgler
	Introduktion

Senest revideret den 23. februar 2003

Flyveøglerne (Pterosauria) kalder man de flyvende krybdyr, der levede i Mesozoikum, samtidigt med landjordens dinosaurer og havets fiskeøgler og svaneøgler.
Flyveøglerne dukkede op i Sen Trias for omkring 220 millioner år siden, og de uddøde ved Kridttidens slutning for 65 millioner år siden (hvor også dinosaurerne, bortset fra fuglene, uddøde).
Der har med andre ord været flyveøgler på banen i et 155 millioner års langt forløb.

De første flyveøgler var ret små (vingefang under to meter) og havde en ret lang hale med en lille rudeformet plade i den distale ende (dvs. ved halespidsen). Typiske repræsentanter for denne tidlige gruppe, rhamphorhynchoider, er Dimorphodon, Rhamphorhynchus, der har lagt navn til gruppen, samt Eudimorphodon, der fandtes i Trias-tidens Norditalien.

I slutningen af Jura perioden dukkede så en afledet gruppe op, pterodactyloiderne. Denne gruppe var kendetegnet ved kortere hale, større vingefang og længere snude.
Pterodactyloiderne udviklede sig hurtigt i talrige forskellige former, hvilket afspejler tilpasninger til de tusindvis af helt nye biotoper og nicher, der opstod i perioden ved opsplitningen af superkontinenterne i mindre kontinenter.
Nogle af de nye former havde mærkelige hovedprydelser, se billedet nedenfor.

Mange havde talrige, sylespidse tænder, medens andre igen slet ikke havde tænder overhovedet. Blandt de sidstnævnte findes nogle af de allerstørste flyveøgler, man kender, nemlig Quetzalcoatlus og Pteranodon. Quetzalcoatlus havde et vingefang på næsten 11 meter!

Pterosauria kommer fra græsk og betyder flyvende firben. Flyveapparatet består af en membranøs hud (patagium) udstrakt mellem håndens 4. finger og kropssiden. Den 5. finger i hånden var degenereret, medens 1., 2. og 3. finger var fri af vingemembranen.

Figuren viser en generaliseret vinge hos flyveøglerne.
hum=humerus, r=radius, u=ulna, mc=metacarpus, pt=pteroid, c=carpus, I-IV=de nummererede fingre.
(Fra Padian, 1985).

Pteroid-knoglen findes kun hos flyveøgler. Den sidder på håndens vrist og peger mod skulderen. Den har hjulpet med til at understøtte vingemembranen. Membranen var også forstærket af talrige bindevævsfibre.

Indtil fornylig var opfattelsen blandt palæontologer, at vingemembranen ikke omfattede bagbenene, men i januar 2002 publicerede kinesiske forskere vidnesbyrd om et 'halepatagium' hos en flyveøgle fundet i Mongoliet. Læs mere om dette her.

Det er den almindelige opfattelse nu, at pterosaurerne var tilpasset til aktiv flyvning, ikke kun svæveflugt. Deres knogler er store, men også hule; knoglevæggen kunne være millimetertynd. Knoglerne var altså stærke, men også ganske lette. Endvidere var brystbenet forsynet med en høj køl, som den ses hos fuglene. På brystbenet sad flyvemusklerne fast.

Figuren viser brystbenet (sternum) og skuldre hos flyveøglerne.
hum=humerus, sc=scapula, cor=coracoid, ster=sternum.
(Fra Padian, 1985).

Aktiv flyvning har krævet megen energi, og det må forventes, at flyveøglerne har været ensvarme, som hos pattedyr og fugle. For at holde en konstant kropstemperatur må der hos pterosaurerne have været et kropsdække af enten hår- eller fjerlignende strukturer. Fossile vidnesbyrd viser begge dele, idet ovennævnte fund fra Mongoliet påstås at have håragtige strukturer, der kan opfattes som protofjer. Det er dog det første fund, der viser disse fjerstrukturer. Andre fund viser blot hårlignende strukturer.

Flyveøglerne er et populært og yndet motiv på frimærker, omend der ikke er udgivet så mange forskellige frimærker med flyveøgler, som med dinosaurer.

Du kan se et udvalg ved at klikke her: På frimærker.

Levevis |

Nyheder |

Site Map

Er der nyt?

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler |

De store sumpøgler |

Kamøgler og panserøgler |

Ornithopoder |

Næsehornsøgler

Nye opdagelser og udgravninger |

Hvorfor uddøde de? |

Dinosaurforskningens historie

Hvad kendetegner dinosaurer? |

Dinosaurer i skønlitteraturen |

Dinosaurer på museum

Foreninger/stenklubber/selskaber |

Dinosaurer på frimærker |

Skriftlige ressourcer |

Billedgallerier

Liste over omtalte slægter |

Oprindelse og levevis |

Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler |

Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address