van Dijk's Dinosaurus Sted

Ornithopoder og primitive ornithischier

Dryosaurus

  




Senest revideret den 11. februar 2007
Navn Dryosaurus Korte fakta

Typebeskrivelse

Marsh, 1894
Tidsperiode Sen Jura
Taxonomi Ornithischia, Ornithopoda, Dryosauridae
Fundsteder Amerika, Europa, Afrika
Længde 3,7 meter
Højde 1,5 meter
Vægt 900 kg
Føde Planteæder



Typebeskrivelsen for Dryosaurus findes her:
Marsh, O. C., 1894. The typical Ornithopoda of the American Jurassic. Amer. Jour. Sci. 3, pp. 85-90, with pls. iv.

Etymologi:
Dryosaurus betyder "træ-øglen", efter græske drys 'træ' + græske sauros 'firben/øgle'.
Navnet skulle sigte til denne dinosaurs diæt (blade) og formodentlige levevis i skove.

Artsliste:
Dryosaurus Marsh, 1894
   D. altus Marsh, 1894 (slægtens typeart)
   D. lettowvorbecki (Virchow, 1919)


Klik for stort billede, 289 KB
Skelettet af Dryosaurus, der ses på billedet til venstre, blev udgravet under den tyske Tendaguru Ekspedition 1909-13. Opstillet og udstillet 1925.
Skelettet var næsten komplet, dog manglede kraniet. Kraniet er her rekonstrueret.
De fleste knogler var hule, som hos fuglene; kun halehvirvlerne var massive.
Fund af knivlignende tænder i Tendaguru, der formodes at tilhøre Elaphrosaurus, tyder på, at dyret levede af rov. Andre meget store tænder fra Tendaguru menes at tilhøre slægterne Allosaurus og Ceratosaurus. Disse slægter kendes også fra Nordamerika.
Dryosaurus
Skelet udstillet på Museum für Naturkunde, Berlin.

Foto copyright © Jan C. van Dijk 2003.

Klik for stort billede, 289 KB
Kendt, fossilt materiale af Dryosaurus omfatter et næsten komplet skelet, syv ukomplette skeletter, diverse knogler, tænder og mange disassocierede dele fra kranier og skeletter.

Dryosaurus var en lille, spinkel og graciøs ornithopod, der løb omkring på to ben. Den blev 3-3,5 meter lang. Snuden var tynd og øjenhulerne store. Kindtænderne var aflange med grove, savtakkede skærerande og lodrette furer. Tænderne sad, så de kunne mødes i tygningen af den grove planteføde.

Dryosaurus er fundet både i Nordamerika og Østafrika, hvilket understøtter teorien om en landforbindelse mellem Laurasien og Gondwanaland i Sen Jura.
Dryosaurus forekom miuligvis også i England, Australien og New Zealand.
Dryosaurus
Skelet udstillet på Museum für Naturkunde, Berlin.
Samme skelet som på billedet ovenfor.

Foto copyright © Jan C. van Dijk 2003.


Klik for stort billede, 36 KB
Dryosaurus. Rekonstruktion tegnet af Frederik Spindler.
Copyright © Frederik Spindler.
Licenseret under GNU Free Documentation License, Version 1.2.

Dryosaurus placeres i familien Dryosauridae, og denne familie kan muligvis opfattes som søstergruppe til alle andre Iguanodontia.

Dryosaurus. Videnskabelige referencer

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address