van Dijk's Dinosaurus Sted

Ornithopoder og primitive ornithischier

Corythosaurus

  




Senest revideret den 11. februar 2007
Navn Corythosaurus Korte fakta

Typebeskrivelse

Brown, 1914
Tidsperiode Sen Kridt
Taxonomi Ornithischia, Ornithopoda, Iguanodontia, Hadrosauridae, Lambeosaurinae
Fundsteder Canada: Alberta
Længde 9,1 meter
Højde 6,4 meter
Vægt 2,4 tons (op til 4 tons?)
Føde Planteæder



Typebeskrivelsen for Corythosaurus findes her:
Brown, Barnum, 1914. Corythosaurus casuarius, a new crested dinosaur from the Belly River Cretaceous, with provisional classification of the family Trachodontidae. Bull. Amer. Mus. Nat. Hist. XXXIII, 559-565; pl. xli.

Etymologi:
Corythosaurus casuarius betyder "den kasuar-lignende hjelmøgle", efter græske koryth- (korys) 'hjelm, krone' + græske sauros 'firben/øgle'.
Navnet sigter til den karakteristiske hovedprydelse hos denne dinosaur.

Artsliste:
Corythosaurus Brown, 1914
   C. casuarius Brown, 1914 (slægtens typeart)
  "C. convincens" (ungdyr, endnu ikke beskrevet)

Klik for stort billede, 44 KB
Corythosaurus.
Rekonstruktion tegnet af Frederik Spindler.
Copyright © Frederik Spindler.
Licenseret under GNU Free Documentation License, Version 1.2.


Klik for stort billede, 44 KB
Corythosaurus.
Rekonstruktion tegnet af ArthurWeasley.
Copyright © ArthurWeasley.
Licenseret under GNU Free Documentation License, Version 1.2.


Klik for stort billede
Til venstre ses en afstøbning af et kranium fra Corythosaurus.
Originalen findes i Royal Tyrrell Museum, Alberta, Canada.
Figuren i baggrunden viser en anden hadrosaur, nemlig Parasaurolophus.
Afstøbning af Corythosaurus-kranium.
Geologisk Museum, København

Foto copyright © Jan C. van Dijk 2004

Klik for stort billede
Til venstre ses en afstøbning af hånden fra en hadrosaur.
Originalen findes i Royal Tyrrell Museum, Alberta, Canada.
Hånden havde fire fingre og var dækket af en tæt mosaik af benknuder. De to første fingre bar hovagtige kløer. Dyrene har derfor nok kunnet bevæge sig lige godt på to, som på alle fire, og de har løbe på bagbenene ved flugt (se også diskussionen nedenfor).
Afstøbning af hånden fra en hadrosaur.
Geologisk Museum, København

Foto copyright ©
Jan C. van Dijk 2004

Kendt, fossilt materiale omfatter over 10 artikulerede hoveder med associerede knogler fra øvrige del af skelettet, 10-15 artikulerede hoveder, isolerede kranieelementer, ungdyr såvel som voksne.

Kraniet er stort, med høj, afrundet kam, der overfladisk minder om kammen hos vores dages kasuar.

Fossiljægeren Barnum Brown opstillede slægten Corythosaurus i 1914 på baggrund af et næsten komplet skelet, der var fundet samme år af Brown selv, da han var på indsamlingstur for American Museum of Natural History.
Skelettet fandt han nær "Steveville", Red Deer River, Alberta, Canada. Det lå i den såkaldte "Belly River" gruppe, der nu hedder Dinosaur Park Formation.

Typeeksemplaret, som Brown altså selv fandt, måler 3 meter til hoften. Et voksent individ har nok vejet 2,4 tons.
Flere fund af Corythosaurus fra Red Deer River medførte opstilling af flere forskellige arter, men nøjere analyse af knoglematerialet synes at godtgøre, at de mange arter blot er alders- og kønsforskelligheder indenfor Corythosaurus casuarius.

Der er fundet skinaftryk af dyret, og de tyder på, at huden var forbavsende tynd med talrige albueskæl-lignende benskjolde siddende i overhuden.

Barnum Brown mente, at Corythosaurus var et dyr, der gik på to ben, men andre forskere har senere slået til lyd for, at dyret gik på alle fire ben. De påpegede nemlig, at hos alle fundne, artikulerede skeletter havde lårbenene ligget pegende fremad og nedad. Hvis dyrene virkelig gik på to, skulle i hvert fald nogle skeletter have lårbenene pegende nedad og bagud, mente de. Imidlertid er holdningen nu, at dyret faktisk gik på to; kroppen balancerede vandret henover de to lårben og blev holdt i denne position af de forbenede sener fra halen.

Hovedets kam er hul, og luften kunne passere fra næseborene til svælget. Det er muligt, at denne udformning gav dyret en større lugtesans, hvilket nok har været essentielt for et dyr, der, bortset fra størelsen, mangler forsvarsvåben.


Corythosaurus. Videnskabelige referencer

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address