van Dijk's Dinosaurus Sted

Nye opdagelser og udgravninger

Nyt, stort fund i Thailand af fossiler fra Jura-tiden

Ny lov forbyder eksport af fossiler




Senest revideret den 27. oktober 2008
27. oktober 2008
Ifølge en nyhed fra fredag den 24. oktober 2008 på bangkokpost.com er der nu gjort endnu et stort fund af fossiler i Kalasin provinsen i Thailand. Det første store fund blev gjort i samme provins i et område kaldet Phu Kum Khao.
Det nye fund ligger på et privatejet område i ham Muang distriktet nær Phu Phan bjergkæden.
Fundet blev faktisk gjort af Seethan Saengsit, 62, som er den kvindelige ejer af grunden.

Fundet omfatter 150 millioner år gamle fossiler af ganske mange dinosaurer - sauropoder og theropoder, foruden krokodiller og fisk. Efter sigende skal der være fundet over 100 fossiler!
Kalasin's guvernør har sat bevæbnet døgnvagt på udgravningsfeltet for at forhindre folk i at opgrave fossilerne til handel på det illegale marked.
Nu skal de udgravede fossiler, der opbevares på Sirindhorn Museum i Sahatsakhan distriktet i Kalasin, undersøges videnskabeligt. Museet har allerede udstillet mange sjældne fossiler, der tidligere er fundet i området.


For at beskytte fossiler allerede fundet, såvel som fossiler, der måtte opdages og udgraves i fremtiden, har Thailand's regering vedtaget en meget skrap lov, nemlig den fra august 2008 gældende Paleontological Research Protection Act.

Den nye lov kan give fængsel op til syv år eller en bøde på op til 700.000 baht, hvis man bliver taget i at udføre sjældne fossiler uden tilladelse. Endvidere vil handel uden tilladelse med fossiler give ét års fængsel eller en bøde på 100.000 baht. Dagens kurs er 17,5 øre for 1 baht, så 100.000 baht svarer altså til 17.000 danske kroner.
Nyopdagede fossiler skal indrapporteres til myndighederne, inden der er gået syv dage. Vil man handle med fossiler, skal man hos myndighederne indhente en licens.
Er man allerede i besiddelse af fossiler, er man med den nye lov nødt til at informere Mineral Resources Department, enten skriftligt eller mundligt, og det skal ske indenfor det næste år, dvs. inden den 9. august 2009. Sker dette ikke, risikerer man en bøde på op til 10.000 baht.



Kilder:

bangkokpost.com/24. oktober 2008.


Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address