van Dijk's Dinosaurus Sted

Nye opdagelser og udgravninger

Nyt studie af T. rex's dræberbid publiceret

Bekræfter tesen om et yderst kraftfuldt bid


Senest revideret den 18. september 2004
18. september 2004
 I juli 2004 publicerede palæontologen Emily J. Rayfield resultaterne af sit studium over biddets kraft og kinetik hos Tyrannosaurus rex. Med sine undersøgelser ville Rayfield eftervise den fremherskende antagelse, at denne meget store theropod ikke blot var i stand til at udøve ekstremt kraftige bidkræfter, men også havde et kranium, der var i stand til at modstå mangerettede kræfter dannet under måltidet.
Knoglebygningen i kraniet hos T. rex understøtter ikke umiddelbart den nævnte antagelse, idet mange af ansigtsknoglerne er løst forbundne. Disse knogler kunne dog tænkes at have været stødabsorberende.

Studiet blev publiceret i Royal Society´s Proceedings B (biological sciences). Emily J. Rayfield arbejder som palæontolog ved Department of Earth Sciences, University of Cambridge, Cambridge i England.
T. rex kranium
Tegningerne viser et kranium uden underkæbe af en Tyrannosaurus rex set fra dets venstre side.
Til venstre ses knoglerne; til højre ses kraniet digitaliseret.
Pilene angiver retningen af biddets kraft på tænderne.
De grå områder er de dele af kraniet, der ikke bevægedes meget, når dyret åd.
Copyright © The Royal Society


Emily Rayfield skabte først en digital model af det 1,3 m lange kranium. Derefter brugte hun et computerprogram til at fastlægge, hvordan trykpåvirkning under måltidet ville indvirke på hver lille del af kraniet.
Rayfield var specielt interesseret i suturerne, det vil sige de steder, hvor knogler mødes. Ofte er knogler fusioneret i suturerne og dermed ubevægelige, men eksempelvis hos T. rex var mange suturer 'åbne' og knoglerne dermed bevægelige/eftergivelige. Disse knogler var effektive til at bortlede stress og tryk.

Rayfield konkluderer, at kraniet hos T. rex var lige godt i stand til at modstå trykpåvirkningerne fra selve biddet og trykpåvirkningerne, der opstod, når dyret rev en stor luns kød ud af byttedyret. Suturen mellem overkæbebenet (maxilla) og kindbenet (jugale) var shock-absorberende, men bidrog til at gøre kraniet noget svagere.
Endvidere, anfører Rayfield, var de største kraftpåvirkninger placeret i næseregionen, snarere end i den fronto-parietale region (panden), som det ses hos Allosaurus. Dette kan forklare, mener Rayfield, hvorfor næseregionen hos tyrannosaurerne ofte er meget robust.

Kilder:
Rayfield, Emily J., 2004. Cranial mechanics and feeding in Tyrannosaurus rex. Proceedings: Biological Sciences Volume 271, Number 1547/July 22, 2004, pp. 1451-1459. ISSN: 0962-8452 (papirudgaven); 1471-2954 (Online) http://www.journals.royalsoc.ac.uk/

DiscoveryNews.com/15. juni 2004.

Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger
   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
  
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind
van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn
Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address