van Dijk's Dinosaurus Sted

Nye opdagelser og udgravninger

Ny spændende theropod fra Brasilien

Den 2 m lange dinosaur navngivet Mirischia asymmetrica




Senest revideret den 18. september 2004
18. september 2004
Mirischia asymmetrica Naish, Martill and Frey, 2004 er en helt nybeskrevet theropod fra Santana formationen i det nordøstlige Brasilien.
Den var to meter lang, én meter høj, havde slanke ben og var uden tvivl hurtigt til bens. Den har mindet meget om den europæiske Comsognathus longipes, der forekom i Sen Jura. Endvidere minder Mirischia om den kinesiske Sinosauropteryx prima og den europæiske Aristosuchus pusillus, der begge forekom i Tidlig Kridt. Disse små theropoder regnes alle til familien Comsognathidae.
Naish, Martill og Frey (2004) konkluderer ud fra deres undersøgelser af de få, men meget velbevarede, fossile rester af Mirischia, at den havde flere træk fælles med Comsognathus longipes end med Sinosauropteryx prima.

Mirischia levede for omkring 100 millioner år siden (Albien, Kridt). Som de øvrige comsognathider har den søgt sit bytte langs floder samt rundt om søer og lagooner. Comsognathiderne var dog ikke akvatiske eller amfibiske, men derimod landlevende. En Comsognathus fra Tyskland havde et firben i maveregionen, og en Sinosauropteryx fra Kina havde et lille pattedyr i maven.

Hos fossilet af Mirischia fandtes intet maveindhold. Til gengæld var knoglerne så velbevarede, at de tre forskere blev i stand til at bestemme, hvordan tarmene havde forløbet i bækkenregionen.


Kilder:
Naish, Martill and Frey, 2004. Ecology, Systematics and Biogeographical Relationships of Dinosaurs, Including a New Theropod, from the Santana Formation (?Albian, Early Cretaceous) of Brazil. Historical Biology. 2004, 1-14.

Guardian Unlimited/14. september 2004.


Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address