van Dijk's Dinosaurus Sted - Nye opdagelser og udgravninger, 28. august 2004

	Nye opdagelser og udgravninger
	Archaeopteryx havde en fugls hjerne, viser ny forskning
	C/T-scanning anvendt på fossil af hjernekassen

Senest revideret den 28. august 2004

28. august 2004

Her er en virkelig god nyhed fra begyndelsen af august 2004.

Torsdag den 5. august 2004 publicerede en håndfuld forskere en vældig interessant artikel i det ansete, videnskabelige tidsskrift Nature.
I artiklen fremlægges resultaterne af et nøje studium af hjernekassen hos den hidtil ældste fugl, Archaeopteryx. Det synes hermed bevist, at Archaeopteryx havde en hjerne og et indre øre, der var gearet til flyvning. Det er således uomtvisteligt, at Archaeopteryx faktisk var fuldt ud i stand til at flyve aktivt.

Kunstnerisk fremstilling af Archaeopteryx lithographica
udført af John Sibbick.

Archaeopteryx levede for 147 millioner år siden i en periode, der kaldes Sen Jura. Der er med sikkerhed fundet syv fossile individer, alle fra et 25 km² stort område i Bayern, Tyskland, kendt som Solnhofen kalkstenen. Denne kalksten er meget finkornet, hvilket har betydet, at fossiler, der findes i denne aflejring, ofte er særdeles velbevarede og viser mange detaljer. Fjer ses også bevaret i kalkstenen, og specielt London- og Berlineksemplarerne af Archaeopteryx er overordentligt fine. London-eksemplaret blev fundet i 1861 og tilhører nu samlingerne på Natural History Museum på Cromwell Road.
Solnhofen-området har i Sen Jura antageligt bestået af en række stillestående lagooner omgivet af tyk silt. Når individer af Archaeopteryx af én eller anden grund havnede på bunden af disse lagooner, ville det meget iltfattige vand have forhalet dyrenes opløsning. De døde dyr kunne derfor nå at blive dækket af meget fintkornet ler og kalk, før bløddelene helt forsvandt.

London-eksemplaret af Archaeopteryx lithographica.

Archaeopteryx lithographica fremviser mange primitive karakterer, der også findes hos mere basale coelurosaure dinosaurer, en gruppe der defineres som alle theropoder, der er mere fuglelignende end Allosaurus. Blandt disse karakterer kan nævnes besiddelse af tænder, en lang hale af halehvirvler og skaftede fjer. Den vigtigste karakter var måske tilstedeværelsen af asymmetriske flyvefjer på vinger og hale samt en arrangement af fjer på vingerne, som også findes hos vore dages fugle. På grund af disse karaktertræk har man længe ment, at Archaeopteryx i hvert fald til en vis grad var i stand til at flyve aktivt. Brystbenet (der tjener som fæste for de stærke flyvemuskler) var dog ikke så veludviklet som hos moderne fugle.
Indtil publiceringen af denne undersøgelse vidste man dog stort set intet om, hvorvidt dens hjerne og sanseorganer iøvrigt var gearet til aktivt flyvning.

De fem forskere og forfattere til artiklen i Nature kommer fra England (Angela C. Milner, palæontolog ved Department of Palaeontology, Natural History Museum, London og M. John Cookson fra University of Hertfordshire, Hatfield), Spanien (Patricio Dominguez Alonso fra Departamento de Paleontologia, Universidad Complutense de Madrid, Ciudad Universitaría) og USA (Richard A. Ketcham og Timothy B. Rowe fra High-resolution X-ray CT Facility, Department of Geological Sciences, University of Texas at Austin, Austin, Texas).

Dr. Angela Milner havde i 20 år forsøgt at finde et laboratorium, der kunne udføre kvalitetsbetonede C/T-scans af museets kostelige fossil af Archaeopteryx. Timothy B. Rowe tilbød at udføre de ønskede skanninger på sit laboratorium.
Forskerne benyttede sig nu af computergenereret tomografi (CT) for at danne sig et 3-dimensionalt billede af hjernen hos (London-eksemplaret) Archaeopteryx. De tog til formålet 1300 røntgenbilleder af den lillebitte hjernekasse!
Den 3-dimensionale rekonstruktion af hjernekassen viste meget tydeligt, at Archaeopteryx havde en hjerne og et indre øre (kontrol af balancen), der var meget lig tilsvarende hos moderne fugle. Et område af hjernen, kaldet cerebellum, var forstørret, som hos vore dages fugle. Området tager sig af syn og bevægelse, - uhyre vigtigt, når dyrene benytter sig af aktiv flyvning.
Konklusion: Archaeopteryx var i besiddelse af de neurologiske og strukturelle tilpasninger, der er nødvendige for aktiv flyvning. Den holder stadig titlen som Verdens hidtil ældste, flyvedygtige dinosaur, idet de mange fund fra Kina af befjerede dinosaurer er langt yngre.

Kilder:
Dominguez Alonso, P., A. C. Milner, R. A. Ketcham, M. J. Cookson & T. B. Rowe, 2004. The avian nature of the brain and inner ear of Archaeopteryx.. Nature 430 (5. august 2004), pp. 666-669.

nature.com/4. august 2004.
newscientist.com/4. august 2004.
msnbc.msn.com/4. august 2004.
(og adskillige andre nyhedstjenester).

Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

Site Map

Er der nyt?

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler |

De store sumpøgler |

Kamøgler og panserøgler |

Ornithopoder |

Næsehornsøgler

Nye opdagelser og udgravninger |

Hvorfor uddøde de? |

Dinosaurforskningens historie

Hvad kendetegner dinosaurer? |

Dinosaurer i skønlitteraturen |

Dinosaurer på museum

Foreninger/stenklubber/selskaber |

Dinosaurer på frimærker |

Skriftlige ressourcer |

Billedgallerier

Liste over omtalte slægter |

Oprindelse og levevis |

Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler |

Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address

Nye opdagelser og udgravninger

Archaeopteryx havde en fugls hjerne, viser ny forskning

C/T-scanning anvendt på fossil af hjernekassen