Nye opdagelser og udgravninger

Nyligt fund af dino-fodspor truet af ødelæggelse

Spor-serien afsat af en kødædende dinosaur




Senest revideret den 8. april 2004
27. marts 2004
Den 17. marts 2004 fandt forskere et par sjældne 200 millioner år gamle aftryk af en dinosaurs bagkrop og kløer i St. George, der ligger i det sydvestlige Utah. Aftrykket blev fundet i forbindelse med planlægningen af et nyt dinosaur museum i området, der er rigt på fossile fodaftryk af dinosaurer og andre dyr fra Mesozoikum.

Området var for 200 millioner år siden en meget stor ferskvands-oase for dyrene i et ellers ørkenagtigt landskab.
Selvom de nye fund er videnskabeligt værdifulde, risikerer de alligevel at gå til, når maskiner og arbejdere tager fat på bygningen af det nye museum. Formålet med det nye nye museum er ironisk nok at beskytte områdets mange fodaftryk af dinosaurer.

Kropsaftrykket er sat af en knap syv meter lang, kødædende dinosaur. Tilsyneladende har dinosauren først sat sig ned, så rejst sig og gået nogle få skridt, hvorefter den har sat sig ned igen og gået væk. Det er en sjælden og usædvanlig serie af aftryk, der absolut bør bevares.
De fossile spor kan ikke bevares in situ, det vil sige på stedet, men forskerne vil forsøge at flytte aftrykkene i sikkerhed, men frygter at nogle af sporene vil gå til i processen.
Før flytningen af sporene skal finde sted, vil forskerne gennemdokumentere sporserien og bl.a. tage fotografier af dem og skabe en latex støbning af hele sporserien. Dette arbejde bliver tidsmæssigt forceret, idet museumsbyggeriet til 1,2 millioner US dollars snart skal sættes igang, da det skal åbne for publikum i august 2004.


Det var tilbage i år 2000, at gårdejeren Sheldon Johnson opdagede de mange dinosaur-fodspor på sin ejendom. Senere skænkede hr. Johnson hele området med sporene til byen St. George.


8. april 2004
Sidste nye er, at de sjældne fossile spor efter den siddende dinosaur, nu bliver bevaret for eftertiden.
Myndighederne i byen St. george har erkendt betydningen af sporene og vil nu gøre alt, hvad der kan gøres for at beskytte sporene mod overlast fra først og fremmest de tunge køretøjer, der snart vil køre i området, når det nye museum skal bygges.
Endnu er der ikke taget stilling til, om selve sporene skal flyttes, eller om museumsbygningen skal opføres hen over sporene, så sporene kommer indenfor museets vægge, eller om selve museumsbygningen skal bygges noget længere væk fra sporene.

Forskerholdet, ledet af den lokale palæontolog Andrew Milner, planlægger en publicering af de spændende fund i et videnskabeligt tidsskrift.


Kilder:
The Associated Press/26. marts 2004.
The Salt Lake Tribune/26. marts 2004.
The Salt Lake Tribune/8. april 2004.


Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address