Nye opdagelser og udgravninger

Dinosaurer kunne flyde

Spændende, canadisk computermodel




Senest revideret den 22. november 2003
22. november 2003
Flere steder i verden, som f. eks. i Korea, Texas og British Columbia (USA), har man igennem tiderne fundet serier af fodspor fra de kæmpestore, langhalsede sauropoder. Nogle af disse serier er ejendommelige, idet de kun viser aftryk fra forbenene. En troværdig teori, der kan forklare sporene, er den, at sporene af afsat af individer, der har krydset enten en sø eller en flod. Under overgangen har dyrene dels flydt, dels 'staget' sig frem ved at bruge forbenene på den undersøiske bund.
Umiddelbart kan det virke utroligt, at dyr på 30-50 tons kunne flyde, men ny canadisk forskning viser, at sauropoderne faktisk kunne flyde.
Donald Henderson fra University of Calgary har udarbejdet en 3D-computermodel og -simulering, hvori han har inddraget viden om luftsækkene i vore dages fugle. Fuglene er beslægtet med sauropoderne, og sauropoderne havde også luftsække, der stod i forbindelse med åndedrætssystemet. Henderson har benyttet slægten Brachiosaurus i modellen.


Klik for animation
Computermodellen viser, at luftsækkene har virket som indbyggede redningsveste, når sauropoderne har krydset vandløb eller søer, der gik dem til halsen. Sauropoderne har måske ligefrem tumlet omkring i overfladen som kæmpemæssige korkpropper, mener Henderson.
Klik på billedet for at se Hendersons animation.
Copyright © University of Calgary

Dr Philip Currie fra Royal Tyrrell Museum i Canada er enig med Henderson. Currie mener, Hendersons forskning også kan forklare Hadrosaur-sporserien fra British Columbia, og at andre dinosaurer dermed også kunne flyde.
Sporene viser en pæn, lige serie, hvor afstanden mellem sporene gradvist bliver mindre. Pludseligt ophører de helt for så at fortsætte halvanden meter til den ene side. Som Currie udtaler, er det ret umuligt for et dyr på fire tons at hoppe halvanden meter til den ene side. Hvis dyret derimod halvflød i strømmende vand, kan man sagtens forestille sig, at strømmen har taget fat i dyret et kort øjeblik, før det igen fik fodfæste på bunden.

Kilder:
The Globe and Mail/28. okt. 2003.
Ingeniøren|net/17. november 2003


Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address