Nye opdagelser og udgravninger

Ny dinosaur opdaget på sydafrikansk universitet

Hidtil ældste sauropod




Senest revideret den 27. juli 2003
27. juli 2003
De fossile rester af en dinosaur, der blev fundet for 30 år siden, har indtil fornylig ligget ganske upåagtede i et magasin på University of the Witwatersrand's Institute for Palaeontological Research, Jonannesburg i Sydafrika.

Dinosauren blev fundet og udgravet tilbage i 1973 af fossiljæger og palæontolog (nu professor), James Kitching og Lucas Huma, i Ladybrand District of the Free State provins i det centrale Sydafrika. Dinosauren blev da bestemt til at være en prosauropod. Fossilerne tilhører to unge individer; det største af de to har også det mest komplette skelet.
Den australske palæontolog, 31-årige Dr. Adam Yates, besøgte universitetet i 2001, da han var en forskningsassistent ved University of Bristol i England, og han blev klar over, at dinosauren var forkert klassificeret. Rygsøjlen havde umiskendelige sauropod-træk. Efter to års intense studier af fossilerne kunne han og James Kitching konstatere, at der er tale om den hidtil ældste sauropod, der kendes. De to forskere publicerede deres resultater i en artikel i Proceedings of the Royal Society: Biological Sciences.
Den nye dinosaur gav Yates navnet Antetronitrus ingenipes. Slægtsnavnet betyder 'før tordenen', og artsepitetet betyder 'massive, omfangsrige fødder'. En meget kendt sauropod er Tordenøglen (Apatosaurus, tidligere benævnt Brontosaurus), og da Antetronitrus levede mange millioner år, før Tordenøglen, gav Yates den dette navn.

Antetronitrus ingenipes levede for omkring 215 millioner år siden i Sen Trias. Den var omkring 10 meter lang, vejede 1,8 tons og var udelukkende planteæder. Det var den første dinosaur, der gik på alle fire.
Den næstældste sauropod er den 210 millioner år gamle Isanosaurus, der er fundet i Thailand.

(Kilde: Reuters/3. juli 2003).

Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address