Nye opdagelser og udgravninger

Klimaet i Sen Kridt varmere end hidtil troet

Studie af fossile foraminiferer antyder havtemperaturer på over 30 grader




Senest revideret den 9. marts 2003
21. oktober 2001
Et hold af internationale forskere ved universitetet i Bristol, England, har i det nye nummer af Nature publiceret de overraskende resultater af dets analyse af fossile foraminiferer fra Sen Kridt og Tidlig Eocæn:

Forskerne konkluderer, at vandtemperaturerne i den tids tropiske have var over 30o C !
Dette niveau nås kun sjældent i vore dages åbne, tropiske have.

Den mest udbredte opfattelse hidtil var, at forskellige, store havstrømme dengang opvarmede polerne og 'nedkølede' troperne. Den nye undersøgelse tyder derimod på, at hele verden som sådan var betydeligt varmere.
Iøvrigt stemmer resultaterne fint overens med en tidligere undersøgelse foretaget af andre forskere fra det samme universitet. Resultaterne derfra viste nemlig, at CO2 niveauet var meget højere dengang, end det er i dag, og det ville have fastholdt mere varme ved Jordens overflade.

I den nye undersøgelse indgik særdeles velbevarede, fossile foraminiferer (mikroskopiske, planktoniske skalbærende dyr) fra Tanzania og Mexico, dateret til Sen Kridt (69 - 65 millioner år siden) og til Tidlig Eocæn (54 - 38 millioner år siden).

Forskerne undersøgte mængden af Oxygen 16 isotopen, 16O, i foraminiferernes skaller. Foraminiferer, der har levet i varmt overfladevand har en højere koncentration af 16O, end foraminiferer, der har levet i koldere vandmasser, og forskerne fandt, at havtemperaturerne dengang må have været forbavsende høje.

Andre forskere har tidligere benyttet samme metode til fastlæggelse af den tids havtemperaturer, men deres prøvemateriale af fossile foraminiferer var af dårlig kvalitet, idet op mod halvdelen af de enkelte skaller bestod af rekrystallinsk materiale fra de omgivende sedimenter. Dette gav et skævt billede af 16O indholdet og forkerte konklusioner.

Læs videre her:
BBC NEWS - England Dinosaurs felt the heat
National Geographic NEWS New Fossil Study May Resolve Prehistoric Climate Paradox


Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address