Nye opdagelser og udgravninger

Australiens hidtil største dinosaur skelet

Fund af 95 millioner år gammel sauropod




Senest revideret den 9. marts 2003
21. oktober 2001
Palæontologer fra Queensland Museum har i en pressemeddelelse fra 10. oktober 2001 bekræftet, at et fund tilbage fra 1999 repræsenterer den til dato største dinosaur fra Australien.

Forskerne kan på baggrund af de indtil nu udgravede fossile knogler vurdere dinosauren til at være en sauropod på omkring fire meter i hoftehøjde og en længde på 16 til 21 meter. Vægten skønnes at have været svarende til fem afrikanske elefanter.

Sauropoderne var planteædende dinosaurer, der gik på alle fire. De havde alle meget lang hals og hale foruden et forholdsvist lille hoved.

Denne australske sauropod blev fundet på en afsidesliggende fårestation nær Winton i det centrale Western Queensland. Navnet på fåreholderen og fundlokaliteten bliver foreløbig holdt hemmeligt for at beskytte fundet mod skrupelløse samlere.

Sauropoden har fået kælenavnet 'Elliot'. Det er sædvane at give videnskabeligt vigtige dinosaurfund et kælenavn.
'Elliot' er endnu ikke helt udgravet, men palæontologerne mener, de står overfor det hidtil mest komplette sauropodskelet, der endnu er fundet i Australien.
Foreløbig har forskerne opsamlet dele af et lårben, ribben og dele af rygsøjlen. Lårbensstykket omfatter den øvre del af knæleddet og måler næsten en halv meter i tykkelse. Lårbenet har nok oprindeligt målt 1,5 til 1,7 meter i længden.

En egentlig udgravning af 'Elliot' vil først finde sted i sommeren 2002, udtaler direktøren for Queensland Museum, Dr. Ian Galloway. Forinden vil hele historien bag fundet kunne læses i december 2001 nummeret af Australian Geographic Magazine.

Læs videre her:
Queensland Museum - Dinosaurs of Queensland Australia's Largest Dinosaur Discovery - Australia's Largest Ever Dinosaur Skeleton


Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address