Nye opdagelser og udgravninger

Knogler fra 23 m lang sauropod fundet i Texas, USA

Udgravet og fløjet til museum i Dallas




Senest revideret den 3. marts 2003
15. maj 2001
Den 8. maj 2001 skrev The New York Times - News From A.P. en kort historie om fundet af store knogler fra rygsøjlen af sauropoden Alamosaurus.
Fossilet blev fundet i Big Bend National Park. Efter udgravningen blev det fløjet til Dallas Museum of Natural History, hvor palæontologer og museumsfolk sammen vil udpræparere knoglerne, så de kan studeres nærmere og med tiden danne basis for udstillinger.

Dinosauren blev fundet i aflejringerne fra Sen Kridt (Campanien-Maastricht) af en forsker fra Dallas Museum of Natural History. Lagene er 74 - 66 millioner år gamle. Som bekendt uddøde dinosaurerne for 65 millioner år siden, og Alamosaurus var sikkert blandt de sidste sauropoder, der levede. Sauropoderne havde deres storhedstid i Jura, der sluttede for godt 144 millioner år siden.

Palæontologer vurderer, at den nyfundne sauropod har været omkring 23 meter lang, - alene halsens knogler måler tilsammen 9 meter.

Slægten Alamosaurus hører til Titanosauridae. Slægten er opkaldt efter Ojo Alamo Mountains i New Mexico, hvor det første individ blev fundet. Iøvrigt var det den første titanosaurid, der blev fundet i Nordamerika.

Læs videre her:
Massive Texas Dinosaur Fossil Shipped for Study

Link til News From A.P.:  Dinosaur Bones Airlifted From Tomb


Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address