Nye opdagelser og udgravninger

Polare dinosaurer havde store øjne

Troodon var talrig i Alaska




Senest revideret den 14. marts 2003
27. december 2000
Igennem 1980'erne er der gjort talrige fund i Alaska (USA) af tænder fra Troodon. Tænder fra denne dinosaur er også fundet i store mængder på en enkelt lokalitet i Alberta (Canada), hvorimod der kun er fundet meget få tænder i Montana (USA).
Så noget tyder på, at Troodon var langt almindeligere på de høje breddegrader end længere sydpå, skriver ngnews.com (citerer The Dallas Morning News) den 19. december 2000.

Troodon må have haft én eller anden evolutionær fordel, mener Anthony Fiorillo fra Dallas Museum of Natural History, og det har uden tvivl været dyrets meget store øjne.

Sammen med palæontolog Roland Gangloff fra University of Alaska har Fiorillo skrevet en artikel i det nyeste nummer af Journal of Vertebrate Paleontology, hvor de opstiller den teori, at Troodon udviklede sine store øjne, medens den levede på meget sydligere breddegrader, muligvis for bedre at kunne se eventuelle byttedyr i tusmørke eller om natten.
Da så dinosaurerne spredtes ud over det nordamerikanske kontinent, havde Troodon allerede en klar tilpasningsevne og fordel i forhold til andre dinosaurer, der slog sig ned i det arktiske tusmørke.

To australske palæontologer, Thomas Rich og Patricia Vickers-Rich (fra Museum Victoria), støtter Fiorillo og Gangloff's teori. De mener også, at pol-levende dinosaurer må have haft særlige egenskaber eller tilpasningsevne for at kunne klare sig i det svage polare lys.
De to australiere har forsket en del i Leaellynasaura amicagraphica, som dengang har levet nær Sydpolen. Denne dinosaur havde også store øjne foruden store optiske lober i hjernen, hvilket sikkert har hjulpet dyret til bedre at viderebehandle de svage synsimpulser, der nåede øjnene.

Troodon levede i den sidste del af Kridttiden for 70 millioner år siden.
Det var en lille theropod (kalkunstor) med skarpt syn og relativt stor hjerne,- i forhold til kropsstørrelse var hjernen den største blandt dinosaurerne.
Øjehulerne måler 5 cm (to tommer) i diameter, og det er en del mere end hos den lige så store dinosaur Dromaeosaurus.


Tilbage til Nye opdagelser og udgravninger

   Søg på min hjemmeside             powered by FreeFind
 
Site Map
powered by FreeFind
Er der nyt?
powered by FreeFind

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler | De store sumpøgler | Kamøgler og panserøgler | Ornithopoder | Næsehornsøgler
Nye opdagelser og udgravninger | Hvorfor uddøde de? | Dinosaurforskningens historie
Hvad kendetegner dinosaurer? | Dinosaurer i skønlitteraturen | Dinosaurer på museum
Foreninger/stenklubber/selskaber | Dinosaurer på frimærker | Skriftlige ressourcer | Billedgallerier
Liste over omtalte slægter | Oprindelse og levevis | Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler | Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

Copyright© 2000-2008 Jan C. van Dijk /

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address