van Dijk's Dinosaurus Sted

	Oprindelse og levevis
	Fossileringen af dinosaurerne

Senest revideret den 10. maj 2003

Selve ordet 'fossil' betød oprindeligt 'alt, der var gravet ud af undergrunden'. Betydningen har ændret sig siden, og nu bruger man udtrykket fossil om spor eller rester efter fortidigt plante- og dyreliv.

For at der kan ske en fossilering, må nødvendige forudsætninger være opfyldt. Organismen selv eller resultatet af dens virke (f.eks. fodspor, afføring) skal hurtigt dækkes af sedimenter, i hvert fald før, ådselsædere, den naturlige forrådnelsesproces eller vind og vejr får nedbrudt eksemplaret fuldstændigt.
En hurtig sedimentering eller aflejring sker i havet, hvor en kontinuerlig 'regn' af dynd og fint sand falder ned på havbunden. Som bekendt levede der ingen dinosaurer i havet, men alligevel har man forbavsende mange fund af dinosaurer. Man må forestille sig, at mange af disse dinosaurer må have levet nær floder, søer, kyster eller floddeltaer. Når de døde, kan floder have ført ligene med sig til havet eller større søer, hvor de er sunket til bunds og efterfølgende dækket af mudder og slam.
Man har også eksempler på fossile rester af dinosaurer, der i live må være blevet overraskede af sandstorme, der har begravet dem fuldkomment.

Ikke overraskende er det især de hårde bestanddele som tænder og knogler, der bliver bevaret som fossiler, medens blødt væv og organer som hud, skind, muskler og sener rådner meget hurtigt. I meget sjældne tilfælde er disse dog også bevaret.

Tænder er særdeles modstandsdygtige og er som regel bevaret i deres oprindelige tilstand med emalje og tandben.
Knogler kan blive til fossiler på flere forskellige måder. Knogler har et højt organisk indhold (især collagen), og når de dækkes af silt og sand, vil det organiske materiale efterhånden opløses og diffundere væk. Med tiden vil de da opståede hulrum i knoglebenet blive udfyldt med nye mineraler fra vand, der siver gennem sedimentlaget, hvor knoglen ligger. Mineralerne kan f.eks. være kisel- eller kalkholdige, og jern-forbindelser kan indgå. Denne proces, hvor mineraler erstatter organisk materiale, kaldes slet og ret mineralisering. Selvsagt bliver knoglerne meget tungere af processen.

Af og til kan den oprindelige mineralstruktur i knoglerne blive helt udskiftet med mineraler opløst i gennemtrængende grundvand. Her taler man om, at knoglerne er blevet 'forstenet'. Både mineraliserede og forstenede knogler har bevaret deres mikrostruktur, hvilket afsløres ved mikroskopering af tynde skiver af knoglerne.

En tredje fossileringsmåde er denne. En knogle liggende i et sediment (en aflejring) kan blive fuldstændig opløst af mineraler fra gennemsivende vand. Der er altså opstået et hulrum, der har form af den knogle, der engang lå her. Formen i sig selv er jo ikke en del af det oprindelige dyr, men regnes alligevel for et fossil, da det trods alt giver oplysninger om knoglens oprindelige form og størrelse.
I nogle tilfælde er sådanne hule støbeforme i en senere geologisk periode blevet fyldt ud med mineraler, og da har man igen en 'forstenet' knogle. En sådan stenkerne kalder man en naturlig afstøbning.

Fossileringen af dinosaurerne. Referencer

Site Map

Er der nyt?

van Dijk's Dinosaurus Sted

De store rovøgler |

De store sumpøgler |

Kamøgler og panserøgler |

Ornithopoder |

Næsehornsøgler

Nye opdagelser og udgravninger |

Hvorfor uddøde de? |

Dinosaurforskningens historie

Hvad kendetegner dinosaurer? |

Dinosaurer i skønlitteraturen |

Dinosaurer på museum

Foreninger/stenklubber/selskaber |

Dinosaurer på frimærker |

Skriftlige ressourcer |

Billedgallerier

Liste over omtalte slægter |

Oprindelse og levevis |

Knoglelære (osteologi)

Flyveøgler |

Marine krybdyr i Mesozoikum

Dinosaurus side for børn

To help prevent spammers from collecting this email address, it is hidden. You must allow Internet Explorer to show the blocked content to see the email address